Jagttider i Midt- og Vestjylland: Hvornår og Hvad Må Du Jage?
Vil du være sikker på, hvornår du må jage i Midt- og Vestjylland? Vi har samlet alt, hvad du skal vide om de lokale jagttider i området.
Læs videre for at få det fulde overblik over, hvornår du kan tage riflen frem, og hvilke arter der er fredet hvornår. Uanset om du er en erfaren jæger eller en nybegynder, er denne guide din go-to ressource for jagttider i Midt- og Vestjylland.
Hvad er jagttider, og hvorfor varierer de lokalt?
Jagttider er de perioder, hvor det er tilladt at jage bestemte vildtarter i Danmark. De er fastsat af Miljøstyrelsen for at sikre, at vildtet får ro til at formere sig, og at bestanden forvaltes bæredygtigt. I Midt- og Vestjylland kan jagttiderne variere baseret på lokale forhold, som eksempelvis vildtets tilstedeværelse, jagttryk og særlige regler fastsat af de lokale jagtforeninger.
Hvilke arter må du jage i Midt- og Vestjylland?
I Midt- og Vestjylland er det primært råvildt, kronvildt, ænder, fasaner, harer og gæs, der er populære blandt jægerne. Men der er også jagttider for mindre vildt som duer og snepper. Nedenfor finder du en detaljeret oversigt over jagttiderne for disse arter.
Opdaterede lokale Jagttider for Midt- og Vestjylland
(undtagen Endelave)
Lokale Jagttider for Pattedyr
Vildtart | Jagttid |
Sikahjort | 1. september – 31. Januar |
Sikahind og -kalv, Rå og -lam, Muflonfår og -lam | 1. oktober – 31. januar |
Råbuk | 16. maj – 15. juli og 1. oktober – 31. januar |
Muflonvædder | 1. september – 31. Januar |
Vildsvin, orne | 1. september – 31. Januar |
Vildsvin, so og grise | 1. oktober – 31. januar |
Ræv | 1. september – 31. Januar |
Hare, Vildkanin | 1. november – 31. januar |
Kronvildt | Se miljøstyrelsensen kort |
Dåvildt | Se miljøstyrelsensen kort |
Lokale Jagttider for Fugle
Vildtart | Jagttid |
Gråand, Atlingand, Krikand, Spidsand, Pibeand, Skeand, Knarand | 1. september – 31. december |
Ovenstående andefugle på fiske territoriet | 1. januar – 31. januar |
Troldand, Bjergand, Hvinand, Sortand | 1. oktober – 31. januar |
Grågås, Canadagås | 1. september – 31. januar |
Ovenstående gæs på omdriftsarealer og mere end 300m fra vådområder (1) | 1. august – 31. august |
Kortnæbbet gås, Blisgås, Husskade | 1. september – 31. januar |
Sædgås | Ikke i midtjylland |
Ederfugl (HAN) | 1. oktober – 31. januar |
Agerhøne | 16. september – 31. oktober |
Fasan, Blishøne, Skovsneppe | 1. oktober – 31. januar |
Dobbeltbekkasin | 1. september – 31. december |
Sølvmåge, Gråkrage, Sortkrage | 1. september – 31. januar |
Ringdue | 11. november – 31. januar |
(1) På dyrkningsfladen, samt i læhegn, grøfter o.lign, som grænser op til omdriftsarealer. Dog ikke inden for en afstand af 300 meter landværts daglig højeste vandstandslinje (hav og fjord) samt søer større end 3 ha. Afstanden i forhold til søer regnes fra vandkanten, dvs. der hvor der ved normal vandstand er vand i overfladen, men ikke nødvendigvis åbent vandspejl
Invassive arter
Vildtart | Jagttid |
Nilgås, Bisamrotte, Sumpbæver, Vaskebjørn, Mårhund, Mink | 1. september – 31. Januar |
Generelt for jagttider
- Pattedyr og fugle, for hvilke der ikke er fastlagt jagttid, er fredede hele året.
- Pattedyr og fugle, for hvilke der er fastlagt jagttid, er fredede udenfor jagttiden.
- Fredning af en vildtart omfatter, hvor andet ikke er angivet, tillige artens yngel samt reder og æg.
- Jagt må kun finde sted i tiden mellem solopgang og solnedgang.
- Ænder og gæs må dog jages fra 1,5 time før solopgang til 1,5 time efter solnedgang og der findes lokale undtagelser for kronvildt.
Fredningsperioder i Midt- og Vestjylland
Lokale jagttider påvirkes ofte af fredningsperioder, som beskytter vildtet i yngletiden. I Midt- og Vestjylland kan der være yderligere lokale bestemmelser, som kan ændre de generelle jagttider.
- Rådyr: Fredet uden for de lokale jagttider, især i ynglesæsonen.
- Fasaner: Fredede uden for jagtsæsonen, for at beskytte æglægning og kyllingerne.
- Vandfugle: Lokale jagttider kan variere for vandfugle, afhængigt af beskyttelsesområder.
Lovgivning og regler: Hvordan jagttider fastlægges og påvirker jægere
Jagttiderne i Danmark er ikke tilfældigt fastsat – de er resultatet af en nøje balancering mellem naturbeskyttelse, dyrevelfærd og jagtinteresser. For at forstå, hvordan reglerne for jagttider bliver til, og hvilken betydning de har for jægere, dykker vi ned i de centrale elementer bag lovgivningen.
Hvordan fastsættes jagttiderne?
Jagttiderne i Danmark bestemmes primært af Miljøministeriet i samarbejde med Naturstyrelsen. Processen inkluderer flere trin, hvor forskellige aktører bidrager til at sikre, at både naturens og jægernes behov bliver imødekommet:
- Videnskabelig dataindsamling:
Naturstyrelsen indsamler data om bestande af vildtarter i hele landet. Dette inkluderer tællinger af dyr, overvågning af yngleforhold og analyser af populationernes sundhedstilstand. Formålet er at vurdere, hvilke arter der kan tåle jagt, uden at deres bestande trues. - Vildtforvaltningsrådet:
Det er her, de praktiske forslag til jagttiderne tager form. Rådet består af repræsentanter fra forskellige interessenter, herunder jagtorganisationer, naturorganisationer og landbrugssektoren. De diskuterer og rådgiver regeringen om ændringer i jagttiderne baseret på data og samfundsmæssige hensyn. - Høringsproces:
Når forslag til jagttiderne er klar, bliver de sendt i offentlig høring. Her har både borgere, organisationer og eksperter mulighed for at komme med input. Denne proces sikrer gennemsigtighed og giver mulighed for at tage hensyn til lokale udfordringer. - Lovgivning:
Efter høringsprocessen træffer Miljøministeriet den endelige beslutning. Jagttiderne offentliggøres derefter i en bekendtgørelse og opdateres som regel hvert tredje år.
- Videnskabelig dataindsamling:
De vigtigste hensyn bag jagttider
Når jagttider fastlægges, er der flere faktorer i spil:
- Biologisk bæredygtighed:
Det primære mål er at beskytte dyrearter og sikre, at de kan reproducere sig selv. Derfor er jagt som regel ikke tilladt i ynglesæsoner, og der tages hensyn til dyrenes naturlige livscyklus. - Økologisk balance:
Overjagt kan forstyrre balancen i økosystemer. Samtidig kan kontrolleret jagt være med til at regulere overpopulationer af visse arter, som fx rådyr, der kan skade landbrug og skovdrift. - Sikkerhed og dyrevelfærd:
Reglerne skal sikre, at jagt udøves ansvarligt. Det betyder bl.a., at der er krav til, hvilken type våben og ammunition der må anvendes, samt hvornår og hvor jagt er tilladt. - Samfundshensyn:
Jagttiderne skal også tage højde for rekreative interesser, landbrug og turisme. For eksempel kan jagt på offentlige arealer være begrænset i weekender for at minimere konflikter med andre brugere af naturen.
- Biologisk bæredygtighed:
Hvordan påvirker reglerne jægerne?
De lovmæssige rammer for jagttider har stor betydning for jægeres planlægning, udstyr og træning. Her er nogle af de vigtigste aspekter:
- Planlægning af jagtsæsonen:
Jægere må indrette sig efter de fastsatte datoer. For eksempel begynder jagtsæsonen for rådyr typisk i efteråret, mens jagt på vandfugle kan foregå fra september til februar. At kende disse datoer er afgørende for at kunne planlægge jagt i tide. - Tilladelser og jagttegn:
For at deltage i jagt skal man have bestået jagtprøven og have et gyldigt jagttegn. Reglerne omkring jagttider er en central del af den teoretiske undervisning og eksamen, da de er fundamentale for lovlig jagt - Sanktioner for overtrædelser:
Det er vigtigt at følge reglerne nøje, da overtrædelse kan føre til bøder eller inddragelse af jagttegn. For eksempel kan det være ulovligt at skyde visse arter uden for de fastsatte jagttider, selv hvis de forvilder sig ind på ens ejendom. - Udstyr og sikkerhed:
Lovgivningen omkring jagttider hænger tæt sammen med regler for, hvilket udstyr der må bruges. For eksempel kræver jagt på fuglevildt ofte brug af haglgeværer med godkendt ammunition, mens storvildtjagt typisk kræver riffelskydning.
- Planlægning af jagtsæsonen:
Ofte stillede spørgsmål
Kan du jage uden at kende de Lokale Jagttider?
Nej, det er nødvendigt at kende de lokale jagttider for at jage lovligt. Jagt udenfor de fastsatte lokale jagttider kan resultere i bøder og tab af jagttegn. Det er derfor afgørende, at du holder dig informeret om de aktuelle lokale jagttider, som findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Hvornår starter jagtsæsonen i Midt- og Vestjylland?
Jagtsæsonen starter generelt den 1. september for mange vildtarter, men specifikke datoer kan variere afhængigt af arten. Kronvildtjagten starter typisk i begyndelsen af september, mens jagten på råbuk starter den 16. maj.
Kan jeg jage ænder hele året rundt?
Nej, ænder har specifikke jagttider og er typisk fredet uden for sæsonen for at beskytte yngleperioden. For gråand er jagttiden eksempelvis fra 1. september til 31. december.
Hvordan får jeg adgang til private jagtområder?
Du kan få adgang ved at være medlem af en lokal jagtforening eller leje jagtrettigheder på privat grund. Mange landmænd udlejer også jagtrettigheder på deres marker.
Kan du gå på jagt uden jagttegn?
Nej, du skal have et gyldigt jagttegn for at jage i Danmark. For at få et jagttegn skal du bestå jagtprøven, som kræver, at du kan demonstrere sikker våbenhåndtering og kendskab til vildtet. Se vores artikel om jagttegn her.
Hvis du vil øve dig inden jagtsæsonen, kan du besøge en lokal skydebane i Midt- eller Vestjylland. Læs mere om skydebaner i vores artikel her.